I Gry Trabjerg Hults gymnasieår florerede en Dropbox fuld af nøgenbilleder af unge piger. Den såkaldte “Viborgmappe”. Billederne i mappen var delt uden pigernes samtykke. Det påvirkede kulturen, kvindesynet og pigernes mentale helbred.
Af Iben Marie Ryberg
Gymnasietidens kærester og venner er noget, de fleste ser tilbage på med glæde.
For Gry var virkeligheden en anden. Ungdommen på Viborg Gymnasium præget af usikkerhed. Hun kæmpede for at passe ind, mens intime billeder af piger i Viborg florerede på nettet uden deres samtykke.
Stemplets magt
Allerede fra begyndelsen var Gry bagud på point. Inden gymnasiet, blev der taget et billede af hende uden hendes samtykke.
”Billedet blev taget mens jeg var ung, men det påvirkede mig meget i mange år. Også i gymnasiet. Jeg var usikker på mig selv, og havde svært ved at finde min plads,” siger hun.
Billedet var, selvom det var udenfor hendes indflydelse, med til at definere hende – Og hun var ikke den eneste. I Viborg blev der flittigt delt billeder af unge piger og kvinder uden deres samtykke. Ingen vidste hverken, hvem der havde dem, eller hvordan de var kommet i besiddelse af dem i første omgang. Billederne lå i den såkaldte ”Viborgmappe”.
”Det var en mappe, som spredte skræk og rædsel i den periode, jeg var ung i Viborg. Man vidste ikke præcist, hvad materialet indeholdt. Man vidste bare det var enormt grænseoverskridende for dem, som var i den.”, siger hun.
Viborgmappen
På en Dropbox i onlineskyen organiserede ukendte gerningsmænd alle billeder af piger i Viborg, som florerede de år. Bagmændene modtog materialet og satte det i system.
Det var inddelt i mapper. Pigernes navne, e-mailadresser og somme tider bopæl.
Som børn af internettet frygtede alle piger og unge kvinder, at der skulle dukke billeder op af dem.
”Alle piger var bange for, at der lå noget af dem. Det var jeg også. De fleste piger har haft noget billed- eller videomateriale, man ikke har tænkt igennem. Selvom det var usandsynligt, frygtede man at ende i den Dropbox. Hver gang snakken faldt på Viborgmappen fik jeg et sug i maven. Fordi jeg var så bange.”, husker Gry.
Viborgmappen lå som en sky af social kontrol og skam over pigerne i Viborg.
Der blev ikke stillet spørgsmålstegn ved delingen af billederne, man gjorde det bare. Man diskuterede hverken det juridisk eller moralsk forkerte i det.
Viborgmappen var snebolden, som bare blev ved med at rulle. Det var svært som pige at gøre op med den kultur det skabte:
”Det blev symbolet på, hvordan man så på pigers seksualitet. Hvis man endte i Viborgmappen, var man en luder og det var ens egen skyld. Man blev stemplet rigtig hårdt. Det var et giftigt miljø at være ung i.”, siger Gry.
Billedernes evige liv
Der er aldrig fældet dom i sagen om Viborgmappen. Den eksisterer, og politiet har ikke været i stand til, at finde frem til gerningsmændene bag.
Billederne er endt online, og tæt på umulige at slette endeligt fra internettet. Risikoen for at ende i Viborgmappen var en evig risiko i Grys gymnasieliv. Det havde ingen konsekvenser for andre end de piger, som endte i mappen.
”Det påvirkede, og påvirker mig stadig, rigtig meget. Jeg bliver ked af det på vegne af de piger. Jeg har jo selv oplevet noget lignende. Det sender mig ned i et ormehul af uretfærdighedsfølelser.”, siger Gry.
Ung til Ung
Fokusset i debatten har flyttet sig siden. I 2014 sparkede feminist og debattør Emma Holten snakken om hævnporno i gang. Der kom fokus på lovbruddene, pigernes rolle som ofre og hvad man kan gøre, hvis man får delt et billede uden sit samtykke.Gry er nu selv frivillig i en organisation, Ung til Ung. Her kan man søge hjælp, hvis man har været udsat for det samme som Gry og pigerne i Viborgmappen.
”Der er et fællesskab, hvor man kan hjælpe hinanden. Jeg ved, det gør en forskel, at ofrene bliver taget seriøst. Det er ikke dem, som er ’the bad guys’,” understreger Gry. ”Jeg vil gerne hjælpe dem, så de ikke skal igennem det samme forløb som mig.”