Et bredt flertal i folketinget er enige om, at klimalovens målsætning om CO2-neutralitet senest i 2050 skal opnås ved hjælp af Power-to-X. Erhvervslivet står på spring for at indlede et internationalt eksporteventyr. Den perfekte storm – men hvor bliver den af?

Af Iben Marie Ryberg og Kevin Landor Laursen

Forestil dig en teknologi, der gør det muligt at lagre vindenergi i gigantiske energianlæg i Danmark. Omdanne det til kemikalier og brændstof. Gøre danske indenrigsflyvninger og skibsfart tæt på CO2-neutrale. En teknologi, der kan bringe samfundet markant tættere på at nå Danmarks klimamål og bringe det danske erhvervsliv forrest i den teknologiske klimaudvikling.
Teknologien er her allerede, og den hedder Power-to-X.
Skal man lave et Power-to-X-anlæg, som er lige så stort som et almindeligt gasanlæg, kræver det en investering på cirka 30 milliarder. Det svarer til det, man i sin tid investerede i Storebæltsbroen. For må Danmark altså nøjes med mindre anlæg.
Den danske milliardvirksomhed Topsøe er klar til at satse stort på Power-to-X, hvis efterspørgslen kommer.
Det gør den bare ikke.

Danmark har sat et mål for den grønne omstilling. I 2030 skal udledningen af drivhusgasser være reduceret med 70% sammenlignet med niveauet i 1990, og senest i 2050 skal samfundet være klimaneutralt.
Til at hjælpe med det: Power-to-X.
Den nye, grønne teknologi, der kan omsætte strøm til brint og meget andet. Et potentielt eksporteventyr, der kan blive en afgørende brik i Danmarks mål om at være fuldstændig CO2-neutrale i 2050. 
Men for at Danmark kan blive konkurrencedygtige indenfor Power-to-X, skal det gøres profitabelt for erhvervslivet at satse på. Så kan Power-to-X både blive en stor spiller i den grønne omstilling og samtidig pumpe penge ud i erhvervslivet? 
Svaret findes måske hos Topsøe og deres energi-og kemikalievirksomhed i Kongens Lyngby.

“Den grønne omstilling kunne gå meget hurtigere. Og det er ikke vores skyld, at den ikke gør det.”

– Christian Wix, chef for produktudvikling hos Topsøe

En grøn gamechanger
Hvad i alverden er Power-to-X? En fjern og mystisk frelser, der ud af det blå er kommet for at redde os ud af klimakrisens kløer. I virkeligheden er det ikke en enigma, men blot en relativt simpel teknologi kendt fra folkeskolens fysiktimer: Elektrolyse.
Det ringer måske ikke umiddelbart en klokke, men processen er enkel: Når man sætter strøm til vand, kan man opdele det i ilt og brint.
 
Sidstnævnte er en central del af næsten alt der produceres. Flybrændstof, gødning, plastik, stål. Fortsæt selv listen. Brinten i sig selv kan også udnyttes som brændsel.
Power-to-X er altså ideen om at lave strøm om til hvad som helst i klimaets navn.
Strømmen skal bare komme fra vindmøller, solceller eller anden vedvarende energi. 
Teknologien er en gamechanger, når det kommer til lagring af energi. Siden de første danske vindmøller blev rejst i 70’erne, har det været problematisk at opbevare den overskydende strøm, de producerer om natten, hvor vores energiforbrug er lavest. Brint er derimod nemt at lagre.
Power-to-X omdanner, opmagasinerer og gemmer den vedvarende energi til mere vindstille dage.

“DESIGN IN  PROGRESS – PLEASE COMMENT” står der med rød sprittusch på kontorlandskabets whiteboard.
“Den grønne omstilling kunne gå meget hurtigere. Og det er ikke vores skyld, at den ikke gør det.”

Christian Wix, chef for produktudvikling af Power-to-X hos Topsøe, scroller hurtigt igennem et powerpointshow på computeren. Skrivebordet flyder med post its, tuscher og bunker af papir. Slideshowet viser Power-to-X-modeller i alle former og farver. Mere og mindre optimerede.

“I min verden havde det været bedre, hvis man for længe siden havde stillet krav om at der skulle være grønt flybrændstof allerede i 2025. De firmaer, som får skældud i klimadebatten, har ikke noget imod grøn omstilling,” siger han og bladrer videre i slideshowet. Stopper ved en 3D-model af et anlæg:
“Vi ser for os, at Power-to-X kan blive en lige så god forretning som olie, kul og gas. Vi har bare ikke råd til at forære anlæggene væk.”

Bunkerne af papir er tegninger af anlæggene med farver og facader. Så ser de pænere ud, hvis de en dag skal stå i nogens baghave.
Christian rejser sig og henter en lille plastic-model af et anlæg. Det er lettere at tale om en fremtidsvision, man kan se og mærke. Det er ti år siden, Topsøe begyndte at forske i Power-to-X. Det er derfor, de har et produkt i dag.

“Jeg synes ikke, jeg er med til at løse klimakrisen. Jeg gør mit bedste for at løse et problem uanset, om det er klimaet eller konkurrencen, der driver det,”  siger han.

“Det er utroligt, hvad der kan skabes, når der kan tjenes penge på det.”

– Christian Wix

Chancen i branchen
Fredag d. 6. december 2019 blev det sidste håndtryk mellem regeringen og et flertal i Folketinget givet og det sidste punktum sat i Danmarks første klimalov.
Regeringen lancerede 14 initiativer til en sum af 1,25 milliarder. Det skulle være med til at sparke den nødvendige kapacitet af Power-to-X i Danmark i gang: 4-6 GW inden 2030.

Det var her, Power-to-X for alvor blev ‘the talk of the town’ i både det danske erhvervsliv og klimadebatten. Power-to-X-anlæggene har potentiale til at gøre mange store industrier som søfarten og danske indenrigsfly tæt på CO2-neutrale, og regeringen ønsker, at Power-to-X skal blive en succes.

Der er bare et lille et aber dabei: For at blive en succes, skal Power-to-X udkonkurrere de grå energikilder olie, kul og gas – og alle tre energikilder er langt, langt billigere at producere.
Power-to-X er derimod en dyr løsning. Under elektrolysen taber man en del af energien. Man får altså mindre energi for pengene.
Alligevel dukker flere og flere Power-to-X-anlæg op rundt om i landet. Både udenlandske og danske virksomheder har en forventning om at tjene penge på det. Mange penge.
I konkurrencen med olie og kul, kan det altså være svært at se, hvordan det kan lade sig gøre at Power-to-X i eksportland-eventyret kan lade sig gøre.
Svaret er: Det kan det heller ikke. Endnu. 

En spiral af usikkerhed
Virksomheder som Topsøe holder igen med at sætte deres produktioner af Power-to-X op i en skala, hvor det for alvor kan ses på klimaregnskabet. De er nervøse for, om efterspørgslen er stor nok til, at de kan tjene de investerede milliarder ind igen.
Det er den samme gamle sang om de dyre, grønne brændstoffer mod de billige, grå brændstoffer.
Produktionen og mængden af grønne brændstoffer skal op, hvis priserne skal ned.

Hvem skal så efterspørge de grønne brændstoffer?
Det skal transportfirmaerne. Fly- og fragtselskaberne. Og det kan de kun, hvis de er overbeviste om, at brændstofferne er billige nok til, at de kan køre deres transportvirksomhed på grønt brændstof.

Erhvervslivet befinder sig i en spiral af afventende usikkerhed. Ifølge branchedirektør i Dansk Industri, Troels Ranis, er der brug for at skabe et udbud.
Han er overbevist om, at Power-to-X kan komme til at nå sit fulde potentiale. Det kræver bare, at de danske politikere er villige til at gennemføre reguleringer, som kan presse mængden af Power-to-X-brændsel op og prisen ned:

“Vi har bygget en enestående vindmølleindustri op, som også fik fødselshjælp i starten. Nu er vi førende i verden. Den samme udvikling kommer vi også til at gennemløbe på Power-to-X og grøn brint.”

En politisk regulering vil betyde, at der bliver sendt en regning til de danske forbrugere i form af for eksempel dyrere indenrigsflyvninger. Om det er den regning, der afholder dem fra regulering af det grønne marked, er uvist.
Det har, trods gentagne henvendelser, ikke været muligt at få en kommentar fra regeringen grundet travlhed i valgkampen.

En sort Tesla ruller spindende ind på vejen til Topsøes laboratorier. Store, grå kasser af produktion tårner sig op for enden af vejen. Bag den dør, Christian Wix låser op med et nøglekort, står prototyperne på de energianlæg, der kan blive Danmarks klimateknologiske gennembrud.
En grøn linje i laboratoriet dikterer, hvor på gangen, man må gå.
Store, sølvfarvede rør danner labyrinter under loftet. I et indhak i laboratoriet står en stor metalkasse. Det er en gennemtestet minimodel af et Power-to-X-anlæg.
Den står i sit glasbur med arme af ledninger og metalrør, som snor sig ind og ud af kassen. 

“Det her skal ikke bare blive et mega, men et gigaanlæg,” siger Christian Wix.

Anlægget ligner en lille kornsilo.
Indeni sidder hjertet: En elektrisk reaktor, som skal pumpe liv ud i anlægget og omdanne energi til kemikalier. Prøveanlægget har en enkelt reaktor siddende.
De rigtige anlæg skal bruge tusinde af de elektrificerede reaktor-hjerter til at omdanne energi.
Christian Wix træder ind i glasburet og slår ud med armen mod anlægget:

“Vi venter bare på, at nogen kommer og siger: ‘Hey, kan I lave den her teknologi grøn?’ Så siger vi: ‘Ja, det kan vi godt.”

Har vi tid til at vente på Power-to-X?
Det korte svar er: Det bliver vi nødt til.
Hvis de tunge transportindustrier skal være klimaneutrale i en nærmere fremtid, er Power-to-X svær at komme udenom. 

Vejen mod et CO2-neutralt Danmark er omstændig. En ting er markedsudbuddet og den manglende regulering på området. En anden ting er produktionen af store mængder vedvarende energi, som vi i Danmark primært får fra vindmøller og solceller. Og de anlæg kan være svære at få sat op:

“Der skal produceres en masse vedvarende energi til Power-to-X, og det er ikke nemt. Der er næsten altid civil modstand mod at opføre nye energianlæg,” siger Simon Lex, lektor i antropologi ved Københavns Universitet. Han konstaterer samtidig, at modstanden mod Power-to-X-anlæggene endnu er ukendt:
“Vi ved ikke så meget om modstanden mod Power-to-X endnu, men et argument imod anlæggene er, at de kan risikere at springe i luften ligesom mange andre anlæg.”

I laboratoriets labyrint står forretningsmulighederne side om side.
Et stort, orange monstrum står foran baggrundstæppet af sølvfarvede rør og ledninger. En håndfuld store kæder hænger ned fra loftet i midten af monstrummet. Normalt står der endnu en prøvemodel her, men den er til vedligehold. På hospitalet, om man vil. Den skal holdes i topform, til når den en dag skal vises frem eller måske endda opføres i realstørrelse.
Teknikere bevæbnet med værktøj og kedeldragter smyger sig rundt på laboratoriets svalegange. Besøget er slut, de skal have arbejdsro.

Topsøes flag vajer over de store, grå produktionsbygninger, da døren ud af laboratoriet åbner automatisk.

“Hele vores verden er bygget op om kul og olie,” siger Christian Wix stille, mens han trasker ned ad vejen mellem træerne tilbage mod kontoret. 

“Vi prøver at konkurrere med strøm, men på olien og kullens hjemmebane.”

Topsøes enorme hovedbygning troner op mellem træerne. Bag facaden udvikles der teknologiske løsninger, som kan være vejen ud af klimakrisens kløer. Om det er meningen eller ej.

Christian stikker hænderne i lommerne. 

“Det er utroligt, hvad der kan skabes, når der kan tjenes penge på det,” siger han og smiler skævt. Måske med en grad af optimisme.